En Prædiken til 21. søndag efter trinitatis ved Den Danske Kirke i Vancouver, B.C.

Ez 18:1–4a
Åb 3:7–13
Luk 13:1–9

Er livet retfærdigt; det skal vi høre Jesus tale om idag:

Lukas:

 

Vi hører hele tiden om den danske hygge her i Canada, men der er nu ikke noget særlig hyggeligt over de ord vi hører her i vores danske kirke idag.

Det er noget med at nogle mennesker er omkommet pga den onde Pilatus, og så 18 mennesker der er døde ved en ulykke hvor et tårn er styrtet sammen.

Er det deres egen skyld? Er det retfærdigt? Er der virkelig en højere mening med tilfældige meningsløse ulykker?

Det er selvfølgelig absurd at forestille sig at det er retfærdigt når ulykken rammer. Det er ikke kun onde mennesker der rammes af ulykke. Meningsløse ulykker er netop uden mening, ulykken rammer også tilfældige uskyldige mennesker – man får ikke altid som man har fortjent. Sådan er livet så kompliceret og nogen gange føles det meget uretfærdigt!

Livet er ikke altid bare smadderhyggeligt og derfor er Jesu ord også meget mere end bare hyggelige. Evangeliet er meget mere end du skal være god ved din næste og Jesu ord rummer meget mere end hyggelig kærlighed og det glade budskab.

At tro på Gud, det at være et godt kristent menneske er ikke nogen forsikring her i livet. Det må vi konstatere idag.

At vi sidder fromt her i kirken søndag efter søndag er ikke sådan en ekstra himmelsk livsforsikring.

Det eneste sikre her i livet er at vi ikke kan sikre os.

Da jeg skulle tegne en indboforsikring for præstegården spurgte forsikringsselskabet om jeg også ville have jordskælvsforsikring. Hvis det store jordskælv kommer og Vancouver bliver jævnet med jorden skal der nok noget mere til end en forsikring der kan erstatte vores porcelæn.

For selvom vi har alle mulige forsikringer, så ved vi jo godt at forsikringen først kommer til udbetaling når det er gået galt!

Hvis vi har en livsforsikring så kommer pengene først til udbetaling når livet er slut og kan pengene erstatte det som er uerstatteligt?

At være et kristent menneske er ikke sådan en forsikring som vi kender det fra vores hverdagsliv, at være kristen betyder at Jesus forsikrer os om at der ikke kun er død efter livet og det er en påmindelse om at der er også er et liv før døden.

En dag skal vi dø, men de andre dage skal vi leve!

Og i dag hører vi at Vorherre altid giver en chance mere.

Vi hører om et figentræ som ikke har givet frugt i årevis, i virkeligheden så burde det træ blive fældet – men det får en chance mere alene fordi gartneren går i forbøn for det!

Vi høster ikke kun som vi sår, det er forsikringen idag; vi får ikke kun som fortjent – der er ingen retfærdighed til; for selvom vi til tider er trætte og synes livet er ufrugtbart, selvom vi kan finde på at opføre os som nogen usle selvviske mennesker, så får vi en ny chance!

Vorherre tilbyder os en ny chance.

Men vi er nød til at hjælpe hinanden så vi ser de muligheder der ligger foran os. Hvis man er ramt af ulykke så kan man ikke altid se en udvej – man er nød til at have nogen der kan vende en om i den retning hvor der er lys forrude..

For som mennesker i den moderne vestlige verden har vi fået begrænset de hårde livsbetingelser folk kæmpede med i gamle dage. Sådan nogen som os vi sulter ikke, vi skal ikke kæmpe hver dag for at få rent vand, det kommer bare ud af vandhanen. Og fordi det hele egentlig går meget godt, så har vi tilsyneladende mistet evnen til at klare den smule lidelse der er trods alt er til rest.

Det er noget Dalai Lama har gjort opmærksom på – og selvom han ikke er kristen så har han en pointe. Vi lever ikke i fattigdom og sult, og derfor er lidelse blevet mindre synlig – og fordi lidelsen ikke er særlig synlig for os i hverdagen, så er lidelse blevet noget der er unormalt. Lidelse er et tegn på at noget er gået rivende galt – lidelse er en krænkelse af vores retfærdighedssans.

Lidelsen hører ikke med til det gode liv – ulykke og problemer ødlægger den hyggelige stemning og føles uretfærdigt!

Og man orker næsten ikke at tage stilling til al den ulykke der er i verden, klimaproblemer og klodens overlevelse, det er en altfor stor mundfuld at have ansvar for at frelse verden.

Lørdag formiddag blev jeg fanget midt i en demonstration for dyrevelfærd, demonstranterne bar store skilte og bannere: Your food had a face! What if slaugterhouses had windows?

Og jeg sad i min bil og kunne ikke komme forbi og jeg havde lige været til brunch og smæsket mig i æg og bacon!

Det er jo frygtelige vilkår vi udsætter vores medskabninger, dyrene, for! Gid man kunne tage sig sammen og blive veganer!

Jeg mødte en gammel mand til et selskab forleden, dvs. han var egentlig ikke særlig gammel, men han omtalte sig selv som: an old cripple.

Han var nu meget mere end en gammel krøbling, han havde meget markante meninger om alt mellem himmel og jord og så havde han også kendt Trudeau’s mor og kunne fortælle alverdens røverhistorier...

Og han sagde: Let me give you some advice from an old cripple: Don’t read the papers! Read a good book instead. Don’t listen to all the news and the politicians here, just enjoy yourself!

Jeg kan nu godt lide at læse avis, men udfordringen er naturligvis at man hele tiden bliver mindet om uretfærdigheder og krænkelser over hele verden.

Det kan gøre en helt modløs! Det er derimod et helt andet fokus man får når man læser en god bog, som feks. Biblen!

Her minder Vorherre os om at vi altid får en chance mere, minder os om at vi ska gå i forbøn for hinanden. Vi skal hjælpe hinanden så vi vender os mod det lys der er forrude.

Vi skal leve livet, nyde livet, høste når der er noget at høste. For der er ingen forsikring der kan sikre os at livet bliver ved med at være et godt og retfærdigt liv.

Vi skal slet ikke forsikre os, vi skal omvende os! siger Jesus idag.

Vi skal vende os mod det der der giver vores liv indhold og mening. Vi har ikke ansvar for at frelse hele verden alene; vi skal bare omvende os, så venter frelsen forude!

Nu har vi hørt det

Så fremad da i Jesu navn

Amen