En Prædiken til helligtrekongers søndag ved Den Danske Kirke i Vancouver, B.C.

Es 60:1–6
Tit 3:4–7
Matt 2:1–12

Det er Helligtrekongers søndag og vi skal høre helligtrekongertidens fortælling om en lille almindelig familie der fik ganske usædvanligt besøg.

På engelsk kender vi Helligtrekongers som 12th Night, ligesom Shakespeares gamle skuespil og julesangen Twelve days of Christmas.

Sangen handler om en dame der af sin kæreste får foræret en masse fjerkræ.. turtelduer, svaner and a partridge in a peartree..

Og det har jo ikke umiddelbart meget med jul at gøre og det er ikke de samme gaver som vi kender som guld, røgelse og myrrah ren og skær, men sangen fortæller om at der er 12 dage mellem jul og Helligtrekonger. Og hvis man tæller efter en gang passer det jo meget godt.

Helligtrekonger er traditionen tro den dag hvor julen slutter. I gamle dage lod folk juletræet stå indtil Helligtrekongers ligesom vi gør i kirken, men idag hvor julen begynder allerede i november, så det er ikke så let at overbevise folk om at julen varer til langt efter nytår.

Det latinske navn for Helligtrekonger er epifani: det kender vi fra engelsk og betyder tilsynekomst, noget man pludselig kan se!

En åbenbaring!

Og det giver jo god mening, for da de tre vise mænd endelig så Jesus barnet, så de noget mere end bare et lille barn.

De fik en åbenbaring.

Og de havde mulighed for at rejse ud i den store verden og fortælle alle folkeslag om Jesus.

Den lille verden blev en del af den store verden.

Og de vise mænd blev verdens første missionærer.

Jesus blev født som en almindelig baby, fik sit navn som traditionen foreskrev og voksede op og levede et almindeligt liv i en almindelig provinsby ingen før da havde hørt tale om.

Men alligevel var han også et særligt barn.

Det kunne de vise mænd se og de havde også taget særlige gaver med og hyldede Jesus som en konge.

Vi kender allesammen fortællingen, men det jeg kunne tænke mig at vi skal lægge mærke til idag er hvad der sker da de tog hjem igen:

Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej. 

Der var en slange i paradiset. Julens fortælling er ikke kun ren idyl, den lille familie i krybben og englesang.

Der var også Kong Herodes.

Og så er alting nøjagtig som vi kender det fra vores eget liv, lige når man synes det hele går så godt, så skal man tage stilling til nye problemer og udfordringer.

Men også her er Gud med.

Vorherre viser sig for de vise mænd i deres drømme og de går hjem ad en anden vej.

De flytter sig fra Herodes og vender hans ondskab ryggen.

Derfor indleder vi også altid vores trosbekendelse: Vi forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen..

For det onde er noget man bevidst skal holde sig fra. Og virkeligheden er, at der helt konkret er ondskab i verden.

Derfor er Herodes ogsaa med i dag, for kun en Gud, der formår at skildre livets dobbelthed af lyst og mørkt, godt og ondt, og dog på en eller anden måde holder tingene sammen, kun sådan en Gud taler sandt om virkeligheden. For virkeligheden i verden er nu engang dobbelt. Vorherre blev menneske en stjerneklar julenat, ikke i et palads hvor han kunne leve en beskyttet tilværelse, men han blev født midt i den virkelige verden for at vidne om at livet fuld af modsætninger.

Tilfældig ondskab er gådefuld for os.

Det er ikke til at forstå når nogen bevidst handler ondt, når vi hører om vold og folk der bliver skudt.

Her midt i den hyggelige juletid blev en norsk og en dansk kvinde myrdet i Marokko medens de hikede i bjergene.

Politiet kalder det terror, men det gør det jo ikke lettere at forstå!

Hvorfor er der så meget ondt i verden?

Det giver ikke mening.

Derfor gør det godt at bede sit Fadervor og sige ”fri os fra det onde”!

Og derfor skal vi bevidst vende os og vælge at gå en anden vej.

For vi kan ikke tage det onde ud af verden, men vi kan vende det ryggen.

Og heldigvis er Vorherre ikke kun en deltidsgud. Han er en helårsgud og han er bag det hele. Og gennem Jesusbarnet får vi noget at vide om Gud som vi ellers ikke vidste; når vi bliver ramt af det onde, så kender Gud det udmærket for han har selv været der!

Den verden Jesus bliver født ind i er skildret med lys og mørke. Det er realistisk og som vi kender verden fra vores egen hverdag.

Der er altid problemer at tage stilling til. Det er ikke altid let.

Alligevel er ordene til os idag om gaver og åbenbaring.

Vi skal se længere frem end til barnet i stalden, det er ikke kun til jul at Gud åbenbares. Der er også et nyt år foran os hvor han er med. Vorherres løfte til os er at der er lys forrude!

Også når de værste ting rammer os og når vi står med uvirksomme hænder og se uretfærdigheder regne ned over andre – så må vi stole på, at Gud aldrig holder op med at føre os, han skal nok lede os på rette vej.

Der er en Gud bag det hele! Vorherre er med i det hele.

Det var mere end bare en mørk nat i Bethlehem, det blev klart for både hyrder og konger da de kom frem.

Vorherre er med hele året, også nu hvor vi fejrer afslutningen på julen.

Det er ikke slut endnu.

Der er meget mere!

En vej Vorherre vil vise os.

Og nu har vi hørt det så fremad da i Jesus navn

Amen