En Prædiken til pinsedag ved Den Danske Kirke i Vancouver, B.C.

Jer 31:31–34
ApG 2:1–11
Joh 14:15–21

Vi har hørt om pinseunderet; hvad var det dog der skete.. og nu kommer Jesus med en forklaring til os: Johannes evangeliet 14,15-21

 

Idag handler Herrens ord til os om at elske, om Vorherres kærlighed.

Og denne weekend kunne vi allesammen se to som elsker hinanden og følge med i en rigtig kærlighedshistorie med Happy Ending.

Så blev prinsen og hans elskede endelig gift!

Vi har hørt om brylluppet og om alle parrets hemmeligheder og deres forelskelse har været en større nyhed end vulkanudbrud på Hawaii og større nyhed end urolighederne i Det hellige Land og Trumps seneste påfund.

Jeg holdt mig ikke selv vågen om natten for at følge med, men jeg har da naturligvis set klip fra vielsen på internettet.

Der var samlet tusindvis af mennekser foran kirken og langs hele karet ruten; jeg kender endda folk fra Danmark der var rejst til England for at stå ude foran kirken.

Der var så mange mennesker udenfor at man kun høre deres jubel inde i kirken da parret sagde Ja!

Det gav et sus i alle forsamlede både inde og udenfor kirken da præsten erklærede dem for husband and wife og jublen ville ingen ende tage.

De unge mennesker havde fløjet en biskop ind fra Amerika for at holde vielsestalen og han sagde: There is power in love! Og den kærlighedskræft kunne man føle også selvom man kun så vielsen med forsinkelse på internettet.

 

Det er den samme kræft vi oplever når der går et sus gennem et stadion og et hold scorer eller vinder mesterskab.

 

I Barcelona er det sådan at når der bliver spillet kamp på det lokale fodboldstadion og Barcelona selv scorer mål, så er suset og jublen så voldsom at man kan måle det som et mindre jordskælv på Richterskalaen!

 

Det er sådan det var den allerførste pinse; der gik et sus gennem forsamlingen og kærlighedens kraft var så voldsom at der ligefrem gik ild i folk. Tunger af ild satte sig på dem og disciplenes ord brændte sig ind i hjertet på alle der var i nærheden.

 

Derfor kalder man også pinsen for kirkens fødselsdag fordi så mange blev ramt af suset den pinsemorgen.

 

Alligevel er der ikke mange der idag ved hvorfor vi fejrer pinsen. Mon ikke de fleste børn her i Canada tænker at det denne weekend er lang weekend fordi det er Victoria dag imorgen? Jeg tror ikke der er mange der spekulerer over at det også er pinse.

Jeg har lavet min egen lille exit pole i ugens løb og spurgt så mange som muligt om de ved hvorfor vi fejrer pinse; det er der ikke mange der kan svare på.

 

Jeg spurgte også min tandlæge forleden og han sagde at i de små klasser havde de altid bedt The Lords Prayer og sunget O Canada, men da han blev større fyldte det med religion ikke meget i hverdagen og slet ikke i skolen.

 

Ikke engang i kirken kan vi prale af at der er en masse kendte pinsesalmer; det er slet ikke som til jul hvor alle ved at det handler om barnet i krybben og vi allesammen kan skråle med på både julesange og salmer.

 

Selve ordet pinse betyder såmænd bare 50; Pinsen er ganske enkelt 50 dage efter påske.

 

Og pinsen er egentlig ganske elementær – Ligesom i Sherlock Holmes film: Elementary, my dear Watson, elementary!

Det er ganske elementært, Pinsen er elementær for pinse er de fire elementer i en skøn forening. Jord luft vand og ild!

Himlen og jorden der mødes når ånden daler ned, ilden der får alvor blusser op når der pustes til den- ilden næres af luften der sætter gang i flammerne, så varmen kan brede sig til vores kroppe.

Vandet det er jo dåben, livets kilde. Vand, det kender vi vist allesammen her i Vancouver.

Sådan er pinsen egentlig så elementær – ja faktisk skal man bare kunne trække vejret, så mærker man straks hvad helligånden er!

 

Men man kan jo ikke illustrere ånd, ånd er ikke noget man kan se for sig!

Derfor bliver helligånden ofte afbilledet som en due og vi taler om at ånden er som et vingeslag.

 

En mand i Victoria kunne personligt konstatere hvilken kraft der er i vingeslag!

Manden var på forretningsrejse og var tjekket ind på Victorias fineste hotel The Empress.

Med sig havde han en kuffert fuld af delikattesser, lækre pølser som han skal havde købt i dyre domme og som han skulle have med sig hjem.

Det var en lun dag i Victoria og for at pølserne ikke skulle ligge og blive dårlige havde manden åbnet for sin kuffert og lukket vinduet op så en kølig brise kunne lufte ud i værelset.

Og så gik han ellers til forretningsmøde!

 

Da han kom tilbage til Empress fik fik han at vide at han ikke måtte komme ind! Manden blev bandlyst fra hotellet på livstid!

 

For medens han var væk, var der kommet mere end en kølig brise ind af vinduet; alle havnens måger havde besøgt hans værelse for at få fat på de lækre pølser. Fuglene var ikke bare fløjet ind med smukke vingeslag; hele rummet var blevet raseret og klattet til og fuld af fjer og fra naboværelset var der blevet ringet ned i recptionen pga af larmen fra mågeskrig og tumult i rummet. Manden som var fra Nova Scotia skrev et brev til hotellet og undskyldte: He was unaware of the aggresive nature of West Coast seagulls!

 

Her for kort tid siden fik historien dog en happy ending; mandens forbud er nu ophævet og Empress har tilladt ham at komme tilbage efter at have været bandlyst i 17 år. Dog må han ikke medbringe pølser!

 

Åndens vingeslag er en stærk kraft!

There is power in love!

 

Vi kan måske ikke se åndens kraft med det blotte øje; men vi kender åndens kraft for vi kan høre dens susen, vi kan mærke en brise i vores ansigt. Vi kan se hvordan vinden får træernes blade til at bevæge sig og vi kan føle når en varme breder sig i kroppen og vi kan mærke livet i os når vi trækker vejret.

 

Det er ganske elementært!

Nu har vi hørt det så fremad da i Jesu navn!

Amen

 

Glædelig pinse!