Hvad har Zakæus og Robin Hood tilfældes? Dem af jer, der læser min ugentlige nyhedsemail vil vide, at det spørgsmål er, hvad jeg vil tale om i dag. For da jeg læste om Zakæus forud for i dag, slog det mig, at lighederne egentlig er både mange og store.
Forskellene er selvfølgelig også store. Den ene har sit virke i starten af Romerrigets tid, og virker ud fra Romerrigets sydlige grænse. Jeriko. Den anden har sit virke i slutningen af Romerrigets tid, og virker ud fra Romerrigets nordlige grænse. Nottingham.
Men ligheder er der altså, og måske har min ugentlige nyhedsemail fået jer til at tænke over, hvad de to skikkelser har tilfældes. Er der nogle af jer, der har givet det en tanke?
Well, den mest i øjenfaldende. Nok ikke den mest interessante, men alligevel. Den mest i øjenfaldende er nok, at de begge har noget med træer at gøre.
Robin Hood’s træ kan man besøge i Sherwood Forest. Et sted jeg faktisk var for 15 år siden. Træet kalder man Robin Hood’s træ. Træet er da også godt 800 år gammelt. Men sandheden er egentlig, at træet blot var et lille skud dengang Robin Hood antageligt levede.
På trods af dette lever den folkelige legende om træet og dets betydning dog i bedste velgående. Og træet er blevet udstyret med metalstylter så ingen af de enorme grene falder af.
Zakæus’ træ kan man faktisk også besøge. Igen er det ikke helt det rigtige træ, for den trætype, som man mener, han kravlede op i for at lytte til Jesus, lever ikke så længe.
Men det ældste af slagsen der findes omkring Jeriko, har man alligevel slået et hegn op omkring, og sagt, at det var det. Det træ har jeg faktisk også set. Det var for 10 år siden.
Hvorom alting er. At de to har noget med træer at gøre, og at jeg har set dem begge, er ikke den mest interessante ting, de to har tilfældes. Nej, den helt store og interessante sammenhæng er, hvordan de begge har noget med rigdom og retfærdighed at gøre.
Zakæus var en rig overtolder, der opkrævede skat på vegne af de invaderende romere. Han var forhadt. Ikke mindst fordi han ikke blot opkrævede skatten, men også udnyttede sin magt og position til på uretfærdig vis at snuske mere til sig, end han var berettiget til.
Robin Hood var til at begynde med også rig. Han var i hvert fald adelig. Men da han støttede kong Richard, der var draget på korstog, og ikke kong Richards broder, Prins John, der herskede i hans sted, kom det til at koste ham dyrt.
Prins John minder måske om Zakæus. De er i hvert fald begge uretfærdige. Robin Hood og kong Richard, de er dog retfærdige. Robin Hood endda så retfærdig, at han ikke blot hen over årene stjæler sin rigdom tilbage for så at hvile på laurbærrene.
Nej, han stjæler sin rigdom tilbage for at dele den med de fattige. Alle dem, som lider under Prins Johns uretfærdige styre. Han tager fra de rige og giver til de fattige.
I det ovenstående ligger der også et andet interessant sammenlig-ningspunkt. For hvor Zakæus virker fra det etablerede – han er jo sådan set bare en mere eller mindre lovlydig offentligt ansat – så virker Robin Hood gennem det uetablerede. Han er en røver, der gør det gode gennem noget, der ellers normalt ikke er velanset: røveri.
Og hvor Zakæus lovlige job og position får ham til at blive forhadt af folket, så høster Robin Hood folkets gunst gennem sine ulovlige dog retfærdige handlinger.
Omvendt hylder Zakæus ros fra samfundstoppen, mens den samme forfølger Robin Hood for, hvad han gør.
Hvad kan man sige: godt og ondt er ikke sort/hvidt.
Hvad kan man så bruge denne sammenligning til i et åndeligt eller opbyggeligt øjemed? Det bør i en prædiken næsten være det næste spørgsmål, man giver sig i kast med.
Jo, først og fremmest er der jo det med, at Jesus ikke kommer til Robin Hood for at frelse ham. Han er, kan man tænke, allerede frelst. Han kommer til Zakæus. Jesus er sendt til de fortabte får. Det er dem, der har mest brug for hans ord.
Næst kan man sige, at det er interessant, hvordan godt og ondt ikke hænger nødvendigt sammen med, hvad der er etableret eller uetableret.
Det største kan komme fra det mindste, og det største vise sig at være det mindste. Det kræver på en måde af os, at vi altid har et kritisk filter for øjnene.
Eller rettere: måske er det ikke os, der altid skal kræve af os selv, at vi magter et sådant filter. For løgne har vi altid ladet os forføre af. Vi er og bliver Adams slægt.
I stedet bør vi derfor gøre Jesus til den person, der er vores filter. Vi skal se alt igennem ham. Noget, der nok lettest af alt lader sig gøre ved, at vi fjerner os selv for krav, vi alligevel ikke kan leve op til, og i stedet bede Gud om nåde for alt det, vi lidet magter at filtrere korrekt.
Slutteligt skal vi selvfølgelig lade os opmuntre af omvendelsens mulighed. Underet i dagens evangelietekst er jo, at Zakæus – en der ellers roligt fra sin etablerede taburet kunne hvile på laurbærrene – valgte at gøre det modsatte. Han gjorde noget, der forbavsede både dem, han arbejdede for, men også dem, han var uretfærdig overfor.
En sidste ting, der er værd at berøre, er ordet rigdom. For rigdom og hvad vi gør med det, det var noget af det, der bandt dagens to skikkelser sammen. Men hvad er rigdom?
Oftest tror jeg, vi tolker rigdom materielt– som noget, der har noget med størrelsen på ens pengepung at gøre. Men kan rigdom ikke være mere end det?
Det vil jeg mene. Rigdom kan være mange ting: Materielt, selvfølgelig, men kan det ikke også være, at man har tid i sin hverdag, at man har det fysisk godt, at man ikke lider under undertrykkelse, men lever med rettigheder, der kan opretholdes gennem et system.
Rigdom tror jeg, er mange ting. Det bedste ord for det tror jeg egentlig er overskud. Hvor der er overskud af den ene eller anden art, der er der rigdom.
Denne pointe er en, jeg altid har fundet interessant. Man kan godt være rig, selvom man ikke er rig. Kan man ikke give igen økonomisk, kan man jo fx godt give igen som frivillig.
Lad os reflektere over dette i dag. Lad os reflektere over, hvordan vi bruger vores rigdom. Måske sågar sammenligne det med Robin Hood og Zakæus. For i sidste ende er de begge gode idealer for, hvordan vi til tider skal agere for at følge Jesus.
Og lad os altid sætte Jesus foran alt, hvad vi gør. Intet er sort/hvidt for os mennesker. Den skelnen magter vi ikke. Det gør kun Gud.
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Amen.